Haskell og Debian

Tilbage i 2007 var mit nytårsforsæt at lære Haskell. Eftersom jeg skriver om det nu, må det vel antages at det ikke blev opfyldt, hvilket er korrekt. Dog er jeg nu begyndt at rette op på det ved at læse lærebogen Programming in Haskell og løse Euler-problemer. Lærebogen er ganske udemærket, dens eneste brist er at den ikke forudsætter nogen form for forgående programmeringserfaring og således bruger en del sider på at beskrive grundlæggende programmeringskoncepter (og bogen er ikke for tyk til at begynde med). Det lader til at være et generelt problem med mange af de funktionsorienterede sprog: Stort set alle tilgængelige bøger er lærebøger beregnet til helt nye programmører, en situation hvor Common Lisp, der har mesterværker som Art of the Metaobject Protocol, skiller sig noget ud.

For at opnå erfaring med brug af Haskell i rigtige projekter er jeg gået over til en ny window manager, xmonad, baseret på den tese at jeg vil blive så irriteret over diverse ubekvemmeligheder at jeg bliver motiveret til at ændre i koden. Der er allerede adskillige ting der irriterer mig (først og fremmest de elendige genvejstaster, et punkt som ratpoison har forvænt mig med).

Jeg er også begyndt at overveje at droppe Debian som styresystem til fordel for Ubuntu. Min oprindelige argumentation for at bruge Debian var at det ville være lettere at vedligeholde Debian end at tilpasse Ubuntu til mine til tider usædvanlige præferencer. Efterhånden er jeg begyndt at tvivle på dette, især efter mit system er begyndt at nægte at vise output på både laptop-skærmen og den tilsluttede VGA-skærm på samme tid.