SIGKILL - Fri software

Fakta

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Fri, 08 Feb 2008 19:25:06 +0100

Stallmans kode har ikke fejl. Den definerer korrekthed.
Stallman kan afgøre om et vilkårligt program terminerer.
Stallman bruger ikke netværksprogrammer, han læser output fra tcpdump. Stallman foretrækker big-endian.
Stallman kender antallet af decimaler i π
Stallman skriver ikke sine programmer. Han angiver blot et indeks i et transcendent tal.
Stallman kan skrive en kontekst-fri grammatik til C.
Stallmans computer har blot to knapper. Den ene er til gæster.
Stallman kender til en urettet fejl i TeX.
... og i MetaFont.
Forskellen på Gud og Richard Stallman er at Gud ikke er Richard Stallman.

13256278887989457651018865901401704640

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Tue, 01 May 2007 08:53:45 +0200

Wow, 13256278887989457651018865901401704640 er godt nok mit yndlingstal. Der er noget næsten erotisk over det. Jeg gad nok vide hvorfor min interesse pludselig blev genopvækket for dette arbitrære tal som har været mit yndlingstal i 15 år?

Fri software i det offentlige

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Mon, 27 Nov 2006 20:03:31 +0100

Det lader til at Frankrigs parlament har valgt at skifte til fri/open-source software i deres administration. Hvorfor ser vi ikke flere af den slags skift herhjemme? Jeg ved at der er features MS Office har, som OpenOffice.org mangler, men er disse features virkelig så relevante for alle? Til langt de fleste opgaver er OpenOffice.org vel godt nok? Det interessante er, at selv med træningsomkostningerne, så lader det til at GNU/Linux og OpenOffice.org kunne betale sig for gallerne - mon det samme kunne gælde i Danmark?

Udover det teknisk/økonomisk er der naturligvis også noget etisk/filosofi over brug af fri software i det offentlige. Vi kræver (som regel) at de offentlige processer skal være åbne - at regnskaberne skal være offentligt tilgængelige, og at vi kan få at vide hvad pengene bliver brugt til, og hvordan den stat, som vi finansierer via skatterne, fungerer. Men vi må ikke se hvordan det offentliges computersystemer fungerer - de er typisk baseret på lukket kode; kode, som ophavsmændene ikke vil dele med andre mennesker. Bør borgere i et samfund have mulighed for at se hvorledes deres data bliver behandlet med digitale redskaber i det offentlige? Det vil jeg næsten mene. Brug af fri software betyder at alle (potentielt!) er i stand til at verificere, at deres data ikke bliver behandlet i sårbare, eller defekte, systemer. I betragtning af hvor stor en betydning computerprogrammer efterhånden har fået for det offentlige, så er det vel kun fair at borgere får lov til at se på dem?

Closed-sourced software og åbne libraries

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Mon, 07 Aug 2006 10:39:28 +0200

Jeg læste i dag en artikel på Informit om closed-source drivere i åbne styresystemer, hvor forfatteren kom med argumenter for hvorfor så mange er modstandere af det, og hvorfor andre er tilhængere af det. Artiklen er i sig selv ret ringe - udover at den er overfladisk i det ekstreme og sindssygt pagineret, så dvæler den ikke meget ved den mest betydningsfulde fordel ved åbne drivere: At kernel-hackerne kan ændre kerneinterfacet (som de jo vil gøre alligevel) uden at skulle tænke på bagudkompatibilitet. Microsoft, for eksempel, bruger uhyre ressourcer på at emulere gammel opførsel og bugs i nyere udgaver af Windows - det ved enhver der læser Raymond Chen's blog. Det er fornuftigt, og i grunden det eneste Microsoft kan gøre hvis de vil bibeholde deres dominans - hvis en ny udgave af Windows får et eksisterende program til at ophøre med at virke, så vil brugerne give Microsoft skylden, og være ligeglade med om programmet bruger forældet funktionalitet, gør noget udefineret eller udnytter nu rettede bugs i systemet. Microsoft kan ikke fikse de formastelige programmer, så der er ikke meget de kan gøre, andet end at lave store og komplekse kompatibilitetslapper i Windows. Jeg kunne forestille mig at det samme er gældende for drivere og hvordan de snakker med kernen - her er nok masser af mulighed for at misbruge maskinen, og jeg kan ikke undgå at blive lidt urolig ved tanken om hvilke krumspring Microsoft er nødt til at udføre for at holde dem bare nogenlunde kørende.

I Linux, derimod, hvor næsten alle drivere vedligeholdes direkte i det officielle kerneltræ, kan de blot opdateres, når interfacet ændrer sig. Det er ofte meget lidt arbejde, men med mindre driverne er åbne, er det fuldstændigt umuligt (og ulovligt) at gøre. Og selv hvis den oprindelige leverandør af driveren ikke længere er interesseret, så kan brugerne fikse den (eller få en anden til at gøre det), så selv oldgamle drivere kan blive ved med at blive opdateret til de nyeste kernelinterfaces og features. Dette betyder at kernelhackerne kan lave omsiggribende ændringer af kernen uden at det får ret mange negative konsekvenser - driverne ligger jo også i træet og kan let fikses - i modsætning til Microsoft's situation, hvor de bliver nødt til at tilføje flere og flere kompatibilitetspatches. Tidligere var jeg af den overbevisning at det ikke skalerer at vedligeholde drivere til al hardware direkte i kerneltræet, men nu er jeg snarere af den overbevisning at alternativet er problematisk.

Det samme gør sig gældende for programmer og libraries - programmerne ligger måske ikke i samme træ som de libraries, de benytter sig af, men det er i det mindste muligt for interesserede at opdatere dem, når library-udviklerne ændrer librariets interface, noget der er en umulighed, når koden er lukket. Jeg kunne godt tænke mig at se hvor stor en effekt det har haft på udviklingen af fri software at library-udviklere på denne måde har haft lettere ved bryde bagudkompatibilitet end i den ufrie softwareudviklingsverden. Jeg vil næsten tro at den fleksibilitet, som dette giver, er vigtigere end muligheden for at rette regulære bugs i programmerne.

Xgl og Compiz

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Fri, 10 Feb 2006 20:16:16 +0100

Microsoft's Vista-styresystem samt Apple's OS X bryster sig begge med overlegne brugerinterfaces, især i forbindelse med brug af 3D-effekter til at udvide interfacet. På dette punkt har GNU/Linux været bagefter, da den traditionelle X-server, XFree86, virkede utroligt død. For over et år siden blev dette projekt dog forked, og resultatet blev Xorg og en række interessante udviklinger. En af disse har været Xgl, OpenGL-accelerering af X-serveren, og det er nu blevet udnyttet til at skabe en window manager ved navn Compiz. Selvom jeg ikke er så meget for den slags interfaces, så ser det nu umådeligt blæret ud - så måske bliver Windows Vista's UI ikke så nyskabende alligevel.

GPL version 3 udkast ude

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Mon, 16 Jan 2006 22:32:08 +0100

GNU General Public License, den licens en meget stor del af al fri software er udgivet under, trænger til en revision. Det har Free Software Foundation taget til sig, og de har netop udgivet et udkast til GPLv3, hvor de beder om kommentarer fra communitiet. Jeg har ikke nærlæst det hele endnu, men det virker som om at der især er fokus på at beskytte brugere imod patenter og DRM, og det kan jo kun være godt.

Jubilæum

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Sun, 01 Jan 2006 15:56:15 +0100

I dag, den 1. januar 2006, fylder min Gentoo-installation to år, den længste installation af et styresystem jeg har haft. Overordnet set er jeg ganske tilfreds med Gentoo, men der er nogle ting, der generer mig, og som ofte har fået mig til at ruske truende med en knyttet næve, og overveje at installere Debian GNU/Linux i stedet. Især er jeg træt af at Gentoo kræver så meget arbejde at holde vedlige - opdateringer, især med hensyn til opdatering af konfigurationsfiler, er en meget manuel proces i Gentoo, og det er også min erfaring, at visse systemer (som f.eks. ALSA) har en tendens til at gå i stykker nu og da. Da jeg ganske afskyer systemadministrationsarbejde generer dette mig ofte grænseløst, men jeg ved ikke hvor situationen er bedre. Under alle omstændigheder ville jeg nok ikke kunne acceptere at miste den fleksibilitet Portage (Gentoo's pakkesystem) giver mig, og desuden har jeg jo brugt en frygtelig masse tid på at sætte systemet op, ændre visse scripts, og på andre måder customize det. Så det holder nok, til jeg får en ny computer.

Det ultimative Emacs-miljø

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Tue, 15 Nov 2005 19:04:56 +0100

De fleste Emacs-brugere tilbringer utroligt meget tid i programmet, og eftersom de bruger Emacs, har de nok en særlig opfattelse af hvad effektivitet er. Derfor har Emacs-brugere ofte en tendens til at forme resten af deres computermiljø til at passe bedre ind i deres Emacs-arbejdsrytme - dette har jeg gjort, og jeg vil nu give mit bud på hvordan et godt Emacs-arbejdsmiljø er indrettet (men eftersom Emacs-brugere er en meget broget flok, vil en nøjagtig kopi af denne setup nok kun passe mig).

Det vigtigste element i enhver Emacs-setup er, naturligvis, Emacs selv. Jeg foretrækker selv GNU Emacs, mens andre bedre kan lide XEmacs. Hvis man er til GNU Emacs, vil jeg også anbefale at man kører med Emacs fra CVS (under Gentoo er dette så let som emerge app-editors/emacs-cvs. CVS-udgaven er ikke så ustabil som man kunne tro, og har en række praktiske forbedringer, både små detaljer, og større, som skiftet til GTK i interfacet, samt bedre support for Unicode. Standard Emacs er naturligvis ikke nok til den kræsne bruger, derfor har de fleste Emacs-brugere en personlig ~/.emacs-konfigurationsfil, der tilpasser Emacs til deres vaner og ønsker. Jeg også en, synes jeg selv, meget god .emacs, der tilmed definerer en with-feature-makro, der har gjort det muligt for mig at skrive en .emacs der automatisk tilpasser sig efter hvilke Emacs-udvidelser der er tilgængelige på systemet. Min konfigurationsfil indeholder ændringer til almen opsætning, ERC, SLIME, keybindings, X-integration, udseende, programmering, lidt bugfix og en række utility-funktioner.

De fleste kører Emacs via X eller en systemkonsol, så det er også vigtigt at disse miljøer fungerer korrekt, og er indstillet så de virker bedst muligt med Emacs. Især er mange danske konsol-keymaps ikke i stand til at fortolke de komplekse tastesekvenser (f.eks. M->) som Emacs kræver. Derfor har jeg skrevet et nyt keymap, dk-emacs2, der udover at binde CAPS LOCK til CTRL, muliggør næsten alle de tastesekvenser der er mulige under X. Kun meget komplekse sekvenser, såsom C-TAB, virker ikke. Keymappet kan installeres på de fleste GNU/Linux-systemer ved at placere det i /usr/share/keymaps/i386/qwerty/ (uden at unzippe det), og derefter ændre konsol-keymappet i en konfigurationsfil, /etc/conf.d/keymaps under Gentoo. Under X kan man mappe CAPS LOCK til CTRL ved at indsætte Option "XkbOptions" "ctrl:nocaps" under InputDevice-sektionen for sit keyboard.

Under X bør man også nøje overveje hvilken window manager der passer bedst til ens arbejdsrytme og Emacs. Ens window manager bør være let at styre via tastaturet, ganske som Emacs, og samtidigt ikke reservere alt for mange tastesekvenser, da de så vil være utilgængelige for Emacs-keybindings. Window-manageren bør også gøre det let at fokusere på ét enkelt vindue (Emacs), uden at andre programmer eller redskaber distraherer. Personligt mener jeg at disse krav bedst opfyldes af en tabbed window manager af en art. Deres store ulempe er at det kan være besværligt at håndtere store mængder små vinduer, men min skærm er alligevel optaget af ét stort Emacs-vindue over halvdelen af den tid jeg bruger ved min computer, så det er ikke et problem for mig. Jeg sværger selv til ratpoison, en konceptuelt utroligt simpel window manager, men alligevel den jeg har fundet mest effektiv - dens simplicitet er en utrolig styrke, der gør den meget hurtig at arbejde med. Ratpoison har også den fordel at der kun er én tastesekvens der bliver påvirket af den, C-t, for den sjældent brugte transpose-words-kommando.

Hvis andre skulle have forslag til hvordan et ultimativt Emacs-miljø er opbygget (f.eks. en kickass-konfigurationsfil til Ion), er jeg meget interesseret i at prøve det af - Emacs selv er det eneste jeg ikke er meget for at udskifte.

Stallman snakker om GPLv3

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Fri, 30 Sep 2005 13:47:55 +0200

GNU General Public License, den mest udbredte licens indenfor fri software, er i øjeblikket i gang med at blive revideret af Free Software Foundation, hvilket skulle udmønte sig i en version 3 i løbet af nogle år. Der er en del snak om hvad licensen kommer til at indeholde, hvilket er meget forståeligt, når man tænker på hvor stor en omvæltning en større ændring kan betyde.

Et af de nye forslag rammer især brugerne af GPL-licenserede service-programmer (daemons og servere), og går ud på at hvis den oprindelige forfatter af programmet implementerede en kommando til at downloade kildekoden, så må man ikke fjerne den i afledte versioner, og kommandoen skal levere den ændrede kildekode. I mine øjne strider dette imod GPL's ånd, idet det begrænser ens frihed til at ændre programmet (for slet ikke at snakke om at der også er tekniske komplikationer). Jeg håber i højeste grad at Stallman kommer til fornuft, og dropper en sådan klausul, for ellers vil jeg, og andre, nok finde andre licenser at benytter os af.

Mon ikke I allerede ved dette...

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Tue, 20 Sep 2005 20:21:41 +0200

Opera Software, skaber af internetbrowseren Opera - muligvis den hurtigste og mest innovative browser overhovedet - har nu besluttet sig fra at flytte væk fra den tidligere forretningsmodel, med en gratis og bannerunderstøttet udgave, samt en betalingsudgave uden reklamer, til at udgive Opera 100% gratis og uden reklamer. Dette skridt var, i hvert fald fra min side... uventet, og jeg glæder mig lidt til at se hvad de nu har tænkt sig at tjene penge på. Muligvis er dette første skridt på vejen til at udgive Opera under en fri licens, og hvis det skulle ske, ville jeg i hvert fald skifte til Opera overalt.

Hvis du ikke har prøvet Opera, så gør det - det er en ret fantastisk browser (ja, bedre end Firefox).

På dette felt har Microsoft ikke en chance

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Thu, 11 Aug 2005 12:41:24 +0200

Denne artikel fortæller hvorfor Google har valgt at bruge GNU/Linux i deres serverpark, i stedet for proprietære systemer, som f.eks. det moderat udbredte Microsoft Windows. Hans forklaring, at de med Windows ville være nødt til at spørge Microsoft om lov, hver gang de ville modificere koden, viser grunden til at Microsoft aldrig rigtigt vil kunne konkurrere som serverplatform for teknologitunge firmaer som Google. Firmaer hvis forretningsgrundlag i så stor grad er afhængig af at have en unik low-level platform, der gør ting som aldrig er set før, og som derfor enten er nødt til at lave en selv, eller modificere en eksisterende platform, kan simpelthen ikke bruge en restriktiv licens, der forhindrer dem i at reverse-engineree softwaren, til noget. Derimod er GNU/Linux, og de programmer der sædvanligvis bruges sammen med det, lovlige at modificere, og tilmed ofte, pga. bazaar-udviklingsmodellen designede så det er let at lave omsiggribende ændringer. Desværre kan man jo nok ikke få udbredt en platform udelukkende ved at markedsføre sig til firmaer som Google og Amazon, så dette er ikke så meget en definitiv plan for success, som det er en interessant observation.

Endnu et essay af Stallman

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Wed, 22 Jun 2005 23:42:17 +0200

Stallman har igen skrevet et essay, denne gang om softwarepatenter. Som altid er det værd at læse.

Stallman har fat i det helt konkrete problem - netop at softwarepatenter, eller "abstrakte videnspatenter" som hans litteraturallegori viser, er alt for generelle, og vil blive benyttet i ethvert non-trivielt ikke-fysisk værk. Det er snarere arbejdsprocesser, eller ideer, der bliver patenteret, i modsætning til den fysiske konstruktion af en given maskine, som det kendes fra traditionelle patenter. Det svarer lidt til forskellen på at patentere konstruktionen af et fjernsyn, med katoderør der skyder elektroner på en fosfordækket plade, og på at patentere konceptet "vise levende billeder på en skærm." Det sidstnævnte patent er latterligt generelt og absurd dækkende, men det er sådan de fleste softwarepatenter føles for programmører.

Det er de færreste ikke-programmører der kan se det absurde i softwarepatenter, og derfor er det så svært at overbevise EU-kommisionen om at de ikke bør indføres. Derfor er der oprettet interessegrupper, der forsøger at "undervise" politikerne i softwarepatenters skadelighed. Det kan godt være at softwarepatenter på kort sigt ville have betydet en forøget produktivitet i datalogiens spæde barndom, men nutildags hjælper de kun til at gøre det næsten umuligt at producere ny software, uden at overtræde en eller andens patentrettigheder.

Jeg gad godt vide om Gnusay overtræder nogle patenter. Måske et patent for "visuelle repræsentationer via alphanumeriske tegn"? Det skulle virkelig ikke undre mig...

OpenSolaris er ude

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Tue, 14 Jun 2005 21:58:35 +0200

Sun, en af de sidste store spillere i den traditionelle Unix-verden, har i det seneste år snakket meget om at udgive deres Solaris-styresystem som open source. Mange ser dette som et forsøg på at gøre Solaris relevant igen, for, lad os bare indse det, GNU/Linux og Windows på Intel-baserede maskiner har taget store markedsandele fra de proprietære unices. Alligevel har Sun med den nyeste udgave af Solaris, Solaris 10, formået at skabe en rimelig interesse for styresystemet, ikke mindst pga. nye features som DTrace, Zones og bedre x86-kompatibilitet.

Sun har haft opensolaris.org kørende i en del måneder efterhånden, men den eneste kode der har været tilgængelig, har været DTrace - og den kode er stort set ubrugelig uden resten af Solaris-systemet. Men, dette har i dag ændret sig, Sun har udgivet OpenSolaris til fri download!

Kan dette betyde at Solaris igen bliver relevant? Sun var engang leverandør af en af de bedste unices til workstations, men i de seneste år har de i højere grad været kendt for Java, deres både forhadte, elskede, udbredte og efterlignede programmeringssprog. Spørgsmålet er om OpenSolaris er for lidt, for sent, og om der overhovedet er plads til en general purpose Unix udover GNU/Linux. De tekniske kvaliteter er til stede, men det er ikke altid nok.

OpenSolaris er dog også spændende af andre årsager. Solaris har traditionelt, som alle andre proprietære unices, været noget man virkelig slagtede sparegrisen for at investere i. Man har kunnet hente gratis "evaluation"-udgaver, men det har været yderst begrænset, hvad man måtte bruge dem til. Med OpenSolaris har dette ændret sig, og alle kan downloade en fuldt ud funktionel udgave af Solaris, lige til at smide på en server. Jeg formoder at Sun vil hente profit ved at at sælge supportkontrakter (og deres store kunder vil også købe disse, alt andet er for risikabelt). Hvis det lykkes for Sun at tjene penge, vil det tydeligt bevise at det kan lade sig gøre at konvertere sine produkter til open source, og stadigvæk tjene penge på dem.

Men, Sun's historie taget i betragtning, så skal de nok gøre et eller andet hårrejsende dumt, der ødelægger det hele for dem. Jeg forventer ikke andet.

Vild fanboyisme!

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Tue, 15 Mar 2005 12:18:08 +0100

Blandt teknisk interesserede er der tradition for at hype kommende produkter/teknologier, også selvom hypisten (hyperen?) ikke har en anelse om hvordan det endelige produkt bliver, og selvom al information om produktet stammer fra producenten. Det burde være åbenlyst at det ikke ligefrem er den mest objektive kilde... Jeg vil være med på moden, så her er et kort indlæg om det program jeg pt. er ophidset over: GCC 4.0.

Det er en ny udgave af GNU compileren. Kort sagt, så skulle den nye version producere langt hurtigere kode, især skulle der være store forbedringer i C++-compileren. Det var det. Mere er der ikke om det. Jeg er åbenbart ikke nogen særligt god hypist. :-(

Microsoft siger Windows er bedst

nospam@example.com (Troels Henriksen) — Sat, 12 Feb 2005 13:27:00 +0100

I en udtalelse der har chockeret hele computerindustrien, har Microsoft's sikkerhedschef ytret at han opfatter Windows som værende sikrere end GNU/Linux. Eller... Udover en masse løse påstande om "innovative sikkerhedsløsninger" (kan en Microsoft-mand ikke gennemføre bare et skide interview uden at bruge det ord?) og "bedre kundevejledning," centrerer hans argumenter sig omkring antallet af patches der er blevet udgivet til de respektive platforme (her Red Hat Enterprise Linux og SuSE Enterprise Linux). Hele "patchcount"-polemikken bliver også brugt som forsvar af F/OSS-tilhængere, et faktum der alene burde eliminere emnets værdi som argument. Hvilket argument kan bruges til noget, hvis det er tvetydigt? Der er bl.a. følgende årsager til at det er tåbeligt at måle produktsikkerhed på antallet af patches:

Patches kan mene forskellige ting. Microsoft har en tendens til at samle flere sikkerhedsrettelser i én patch med regelmæssige mellemrum, hvor der i GNU/Linux-miljøet er tradition for at udsende en masse små patches når problemerne dukker op.
Et højt antal patches kan både betyde et produkt der oprindeligt var usikkert, men som nu er meget sikkert, eller et produkt der hele tiden har været usikkert, og stadigvæk er det, eller bare at produktets sikkerhedsarbejdere er dygtigere end det andet produkts. Et lavt antal patches kan jo også betyde at huller enten ikke er blevet opdaget endnu, eller bare er blevet ignoreret.
I GNU/Linux-miljøet bliver patches som oftest inkorporeret i nye versioner af det givne program (der også har nye features), hvor Microsoft plejer at være gode til at patche produkter, uden at ændre på deres funktionalitet.

Alene disse tre punkter burde illustrere hvorfor man bevæger sig ud på meget tynd is, når man begynder at sammenligne to produkters sikkerhed, ved at sammenligne deres respektive antal af patches.